VELKOMMEN TIL RUSTKAMMERGÅRDEN – Et moderne, røgfrit rækkehuskompleks bestående af 15 dejlige rækkehuse, der er etableret i gennemrenoveret 3-længet bondegårdsidyl beliggende i naturskønne omgivelser.
Rækkehusene er beliggende i kort gåafstand fra REMA og med under tre minutters kørsel til motorvejen samt under fem minutter til Sorø Centrum, søerne og togstationen med forbindelse til København.
HUSDYRHOLD i form af én mindre hund under 30 kg er velkommen i RUSTKAMMERGÅRDEN.
De 15 rækkehuse varierer i størrelse fra 90 til 144 m², alle i to plan med toilet på hver etage. Rækkehusene byder på stilrene køkkener fra AUBO og slidstærke flotte gulve overalt. Hver bolig har direkte adgang til en privat terrasse samt en dejlig fælleshave med ældre frugttræer. Boligerne er i energiklasse A-2015 og opvarmes effektivt med fjernvarme.
I stueplan finder du entre, gæstetoilet, samt en rummelig stue i åben forbindelse med køkkenet, som leveres fuldt udstyret med et stort integreret køle/fryseskab, opvaskemaskine, keramiske kogeplader, ovn og emhætte. På første sal er der en fordelingsgang til et lækkert badeværelse med bruseniche og tilslutning til vaskemaskine/tørretumbler, samt to eller flere soveværelser, afhængigt af boligens størrelse.
Alle lejemål har fibernet, og beboerne kan selv vælge udbyder. Der er gratis parkering til både beboere og gæster på ejendommens fællesarealer, og hvert lejemål inkluderer både depotrum under trappen samt depotrum i haven.
CLEVER LADESTANDERE ER ETABLERET PÅ PARKERINGSPLADS
Følg os gerne på Facebook: Rustkammergården